Gennem 20 år som hospitalspræst har Ruth haft utallige samtaler med døende mennesker og deres pårørende.
I dette foredrag vil hun fortælle om hvilke følelser, tanker og eksistentielle overvejelser der typisk er på færde hos døende mennesker.
Men foredraget vil også rumme appel til og anvisning på, hvordan vi får snakket sammen om døden mens tid er. Et af Ruths mottoer lyder “Tal med dit barn om døden en dag, hvor solen skinner”. Ja, for når først skyerne trækker op, er det meget sværere at tale om det svære emne. Foredraget er tænkt som oplæg til samtale.
Der vil blive serveret kaffe/ te samt 1/1 bolle og kage i pausen